tirsdag den 6. april 2010

Fødselsdag og aprilsnar

Hej igen hjemme i Danmark. ja, det er nu ikke fordi der sker alverden hernede, så indlæget bliver nok kort. Den ene dag tager den anden, og i skrivende stund 17 dage til leave... Det bliver dejligt at komme hjem til familie og venner, og hus og have.

Nu blev jeg så 39 år på denne mission. Det var så 4 gang man skulle fylde år under fremmede himmelstrøg, mon det blev den sidste? Det skal vi vist ikke snakke om nu. En ting er ihvertfald sikkert, aldrig mere Kosovo, ikke fordi det på nogen måde er dårligt at være her, men nu er vi på hold 22 og mon ikke hold 23 bliver det sidste. Jeg tror pengene og soldaterne kunne bruges bedre til indsatsen i andre lande...

Min fødselsdag blev fejret her i vores afdeling ved kaffe og lagkage. Søndag aften blev det en tur i messen, hvor chefens repræsentationskonto betaler første øl eller sodavand. Derefter måtte jeg tænde det blå blink, hvilket betyder gratis omgang... Det var nu ikke så dyrt 15 euro, så det var til at komme over.

Solen er begyndt at få overtaget, selvom vejret er meget ustabil. Søndag var det jo knaldgodt (Min fødselsdag!) med temperaturer over 22 grader, mandag overskyet og regn med 10 grader. Jeg måtte endda have gang i el radiatoren på kontoret.

Der var ellers lynchstemning hernede 1. april da jeg sendte en aprilssnar ud til brugerne, med at der blev indført blokering af forskellige tjenester og sider på Internet, bl.a. skype og Facebook. Det skal man ikke joke med.. Der gik lidt tid med sure opringninger og mails. Selv chefen faldt i, han mente ikke at jeg, som den pæne mand jeg er kunne finde på sådan noget, så han troede på det. Joken holdt kun 1 times tid så havde det alligevel rygtedes rundt i lejren at det bare var fis... Senere på dagen har jeg erfaret at mailen faktisk også har gået rundt i Afghanistan, så nogen herfra har sendt den derned, og derfra videre ud til deres brugere...  god humor, selvom posten var lidt sur og nægtede at udlevere en pakke til mig, det var vist bare fordi han var ærgerlig over at være hoppet på den. Nå, vi er da allesammen venner igen, og set i bakspejlet syntes de da også det var er sjovt påfund.

Daglidagen er ret kedelig, der er ikke mange opgaver der skal løses, så jeg hjælper folk med deres private maskiner, bl.a en fra militærpolitiet. Da jeg kom og afleverede maskinen tilbage, spurgte de hvad jeg skulle have for det, ingenting, svarede jeg, kun en tur til Pristina i deres politibil med blå blink og sirene. Det ville de ikke være med til... Sådan noget gjorde man ikke bare for sjov... Øv. Ellers har vi fået hængt os en dartskive op hernede ved vores kontorer, så der spilles jorden rundt så det brager. Jeg tror sgu jeg skal have min egen hængt op igen når jeg kommer hjem, jeg ved bare ikke lige hvor...

Nu er leave perioden begyndt, så vi er ikke så mange folk tilbage, nogen skal på leave i Danmark andre tager på ferie i andre lande. Det kan man selv bestemme, de fleste hernede har 2 leaveperioder af 8-9 dage. jeg har sammen med Lene valgt kun at have en, den er tilgengæld også  fra d. 23 april til 17 maj. Det bliver dejligt at komme hjem. Vi har iøvrigt fået vores rotationsdato at vide. d. 13 august er det slut for mig hernede, det bliver godt. At vi så skal møde i Varde d. 18 - 20 august til afvikling og march gennem byen, ja det er da bedre end Vordingborg. Derefter er der ferie i 3 uger....

Alt herfra nu, hav det godt derhjemme til vi ses

Kenneth