tirsdag den 6. april 2010

Fødselsdag og aprilsnar

Hej igen hjemme i Danmark. ja, det er nu ikke fordi der sker alverden hernede, så indlæget bliver nok kort. Den ene dag tager den anden, og i skrivende stund 17 dage til leave... Det bliver dejligt at komme hjem til familie og venner, og hus og have.

Nu blev jeg så 39 år på denne mission. Det var så 4 gang man skulle fylde år under fremmede himmelstrøg, mon det blev den sidste? Det skal vi vist ikke snakke om nu. En ting er ihvertfald sikkert, aldrig mere Kosovo, ikke fordi det på nogen måde er dårligt at være her, men nu er vi på hold 22 og mon ikke hold 23 bliver det sidste. Jeg tror pengene og soldaterne kunne bruges bedre til indsatsen i andre lande...

Min fødselsdag blev fejret her i vores afdeling ved kaffe og lagkage. Søndag aften blev det en tur i messen, hvor chefens repræsentationskonto betaler første øl eller sodavand. Derefter måtte jeg tænde det blå blink, hvilket betyder gratis omgang... Det var nu ikke så dyrt 15 euro, så det var til at komme over.

Solen er begyndt at få overtaget, selvom vejret er meget ustabil. Søndag var det jo knaldgodt (Min fødselsdag!) med temperaturer over 22 grader, mandag overskyet og regn med 10 grader. Jeg måtte endda have gang i el radiatoren på kontoret.

Der var ellers lynchstemning hernede 1. april da jeg sendte en aprilssnar ud til brugerne, med at der blev indført blokering af forskellige tjenester og sider på Internet, bl.a. skype og Facebook. Det skal man ikke joke med.. Der gik lidt tid med sure opringninger og mails. Selv chefen faldt i, han mente ikke at jeg, som den pæne mand jeg er kunne finde på sådan noget, så han troede på det. Joken holdt kun 1 times tid så havde det alligevel rygtedes rundt i lejren at det bare var fis... Senere på dagen har jeg erfaret at mailen faktisk også har gået rundt i Afghanistan, så nogen herfra har sendt den derned, og derfra videre ud til deres brugere...  god humor, selvom posten var lidt sur og nægtede at udlevere en pakke til mig, det var vist bare fordi han var ærgerlig over at være hoppet på den. Nå, vi er da allesammen venner igen, og set i bakspejlet syntes de da også det var er sjovt påfund.

Daglidagen er ret kedelig, der er ikke mange opgaver der skal løses, så jeg hjælper folk med deres private maskiner, bl.a en fra militærpolitiet. Da jeg kom og afleverede maskinen tilbage, spurgte de hvad jeg skulle have for det, ingenting, svarede jeg, kun en tur til Pristina i deres politibil med blå blink og sirene. Det ville de ikke være med til... Sådan noget gjorde man ikke bare for sjov... Øv. Ellers har vi fået hængt os en dartskive op hernede ved vores kontorer, så der spilles jorden rundt så det brager. Jeg tror sgu jeg skal have min egen hængt op igen når jeg kommer hjem, jeg ved bare ikke lige hvor...

Nu er leave perioden begyndt, så vi er ikke så mange folk tilbage, nogen skal på leave i Danmark andre tager på ferie i andre lande. Det kan man selv bestemme, de fleste hernede har 2 leaveperioder af 8-9 dage. jeg har sammen med Lene valgt kun at have en, den er tilgengæld også  fra d. 23 april til 17 maj. Det bliver dejligt at komme hjem. Vi har iøvrigt fået vores rotationsdato at vide. d. 13 august er det slut for mig hernede, det bliver godt. At vi så skal møde i Varde d. 18 - 20 august til afvikling og march gennem byen, ja det er da bedre end Vordingborg. Derefter er der ferie i 3 uger....

Alt herfra nu, hav det godt derhjemme til vi ses

Kenneth

tirsdag den 16. marts 2010

Vejr, vind og Skopje

Hej alle, så er jeg på banen igen med lidt nyt herfra... selvom der rent faktisk ikke sker særlig meget hernede. For mit arbejdes vedkommende er det nået til driftsfasen, jeg skal bare holde det vedlige. Inden for den sidste uge har jeg været 3 dage inde ved KFORs hovedkvarter i Pristina for alle lave noget edb. Jeg havde regnet med en formiddag, men det rakte altså ikke.

Jeg glæder mig til at komme hjem igen, i skrivende stund er der vist kun 38 dage, jeg er vistnok halvvejs i denne periode. Det bliver lækkert at se alle børnene igen. Josefine er dog sur over at hun ikke kan se disney sjov den fredag jeg kommer hjem. Jeg lander først i Karup omkring kl 19. Det er træls at forsvaret har valgt den billigste flyvetur. Det betyder at vi skal vente næsten 5 timer i Wien på at komme til København. Det er surt. Til gengæld koster dagen ikke nogen leavedag, den tæller først fra lørdag.

Jeg har iøvrigt fået brugt nogle penge hernede, jeg har købt mig et nyt og stort digital kamera, Canon EOS 550D, den kan godtnok tage nogle flotte billeder, ellers er det kun noget slik jeg har købt. Inde i Pristina har de en kæmpe varehus med tøj og sko. Bla. armani jakkesæt til 64 euro, ja jeg ved godt det er kopivarer men de er alligevel flotte.

Løbeturene er desværre gået lidt i vasken, jeg har fået noget skinnebensbetændelse, fordi jeg har gået for hårdt til den hernede, med løb på asfalt hver anden dag. Det kunne benene ikke lige holde til. Nu står den på kamfercreme 3 gange daglig og lidt cykling i motionscenteret. Med den mad de serverer i cafeteriet er man nødt til dyrke en eller anden form for motion.

På lørdag er vi en masse der tager til Skopje i Makedonien, det bliver rart for en gangs skyld at iklæde sig civilt tøj og gå lidt rundt i Skopje by. Det er præsten der arrangerer. Jeg er forresten igen begyndt at dele brød ud til gudstjenesterne som jeg gjorde det i Irak.. Måske man skulle søge et job som kirketjener når man kommer hjem.

Solen er så småt ved at få overtaget, i dag har vi haft næsten 14 grader, her er dog stadig lidt nattefrost, vi venter på at foråret kommer, så vi kan sidde ude i vores fællesområder.

Alt for Kosovo i denne omgang...

Kenneth

mandag den 1. marts 2010

På banen igen

Hej Alle

Ja så er man udsendt igen... Jeg har valgt at skrive videre på min blog fra tjenesten i Irak, men forventer sandelig ikke de samme hændelser som dengang. Her er vi jo i skrivende stund knap 3 uger i udsendelsen. Alt er stille og roligt, her er faktisk så stille at jeg rent faktisk ikke har så meget af tage mig til. Godt jeg fik de tykke edb bøger med.

Vi bor i en fransk lejr, med franske regler der er noget anderledes end hvad vi er vant til. Kan man indordne sig går det nok. Vi bor 2 mand i hver container (FAB) jeg er nu mest på værelset når det er sengetid, jeg tilbrunger det meste af tiden her på kontoret foran coputeren eller også er jeg rundt i en af lejrens mange messer, det kan være svært at overholde "two can policy" men jeg prøver så godt jeg kan ;-)

Maden i cafeteriet er god, der er mange ting at vælge imellem, mange forretter, 3 hovedretter og et væld af desserter. Dem holder jeg mig fra, for det meste tager jeg noget ananas eller melon. Rødvin er der hver aften så får vi lige et glas af det. De sanitære forhold er nogensteder mangelfulde, eller det er de ihvertfald efter dansk standard, mange steder er det stå toiletter, det er der heldigvis ikke der hvor jeg har adgang til toilet.

Min dagligdag går med IT support, og jeg har efterhånden fået bugt med de fleste fejl, så det må siges at være fint. Der er også tid til ture uden for lejren. Jeg har været et smut inde i Pristina, der ligger KFORs hovedkvarter, hvor der også er 4 danskere tilknyttet. Dem har jeg også under mine IT vinger. I søndags var jeg med "jesus rejser" Det er feltpræsten der havde arrangeret en tur til Kosovos flotteste, største og vistnok eneste drypstenshuler, bagefter kørte vi til den amerikanske base "camp bondsteel" der efter signende skulle være den største US base i Europa. Alene rundt langs perimeter hegnet er der 47 km...
Der er tur igen på søndag med Jesus rejser, denne gang går den til tyrkerborgen i Mitrovica, og derefter Titos vugge. Jeg regner med at tage med igen. Søndag er jo vores ugentlige fridag, hvor man ellers bare rengør sin indkvartering og hviler sig.

Vejret hernede begynder så småt at blive fint, enkelte nætter er der nattefrost. Vi har oplevet enkelte dage med op til 17 graders varme. En af vores tolke forventer at der går ca. 3 uger endnu med lidt regn og blæst, men så skulle foråret komme. Vi ligger omgivet af bjerge, så det skal nok blive flot til sommer.

Hav det godt derhjemme

/Kenneth

mandag den 16. april 2007

Gud og grill

Hej

Så er jeg klar igen med endnu et indlæg her hvor der er 8 dage og 22 timer til jeg lander i Karup lufthavn.

Jeg vil lige starte med at skrive at de billeder fra raket angrebet er fjernet fra billed galleriet.

Her i lejren er der såmænd fred og ro. Ugen er gået med almindeligt dagligdags IT arbejde, og ikke mindst nedtælling til leave. Jeg er kommet godt over min oplevelse og har fået talt den igennem med mange kolleger, så det er godt nok. Lørdag er jo vores halve fridag om man kan kalde det en fridag. Jeg sov længe, faktisk helt til 10.15. Så stod jeg op og blev vasket og gik på kontoret. På den halve fridag skal vi først møde kl 11. Så summer man lidt rundt og lave ingenting, venter mest på at klokken bliver 12, så man kan få noget at spise. Efterfølgende er der så rengøringsdag. Gulvet skulle fejes og vaskes efter vores regnsvejsdage i sidste uge. Min kollega og jeg har også tjansen i vores printerrum, det skiftes vi så til, og i lørdags var det desværre min tur til at tage det.

Præsten kom så og spurgte om jeg igen vil være reserve kordegn, og det ville jeg da gerne. Så til gudstjenesten klokken 17, læste jeg igen indgangsbøn og uddelte oblaterne, med ordene "dette er jesus kristus legeme" Peter præst fortalte mig inden da hvor træls det bliver når man når den syttende oblat, og ved gud han har ret, og så kan man bare se 10 mere i køen. Efter udgangsbønnen som jeg også tog mig af, var der et grill arangement. Det var hyggeligt, vi var 31 personer der var tilmeldt.

Selvom det er lørdag der er vores "fridag" så er søndag altid pr. definition en stille dag, og igår var ikke nogen undtagelse, ikke så meget at lave, så jeg fik solbadet og hørte P3 sporten. Træning blev der desværre ikke noget af, da Brian havde anden opgave. Nu skal vi derover klokken 17 i aften. Jeg har desuden også haft det man i forsvaret kalder en "træningstilstandsprøve" Man skal løbe 3000M og derefter skal man tage 25 mavebøjninger, 25 rygøvelser og 15 armstrækkere. Det hele skal være på tid, da jeg nu er 36 har jeg 18 min til løbe de 3 kilometer i. De andre øvelser er der ikke tid på, men det bliver kontrolleret at man nu tager det man skal. Jeg tog nu prøven helt frivilligt, for jeg har næsten lige været igennem den, og man skal kun tage den 1 gang om året.

Vejret hernede er ok, i øjeblikket er det til at holde ud, der kommer lige en sky for solen en gang i mellem. Du kan se temperaturene ved at klikke på "dagens vejr"

Ellers er der ikke rigtig noget at berette om, andet end jeg glæder mig vildt meget til næste onsdag kl 13:45 når jeg står af flyveren i Karup...

/Kenneth

PS. Belært fra tidligere, hvor jeg bare skrev en generel tak for pakker, må jeg hellere gøre det ordentlig. tak til Inge og Chrstian for pakken, men ærlig talt: Billed Bladet?! *S*

onsdag den 11. april 2007

Spændende oplevelser i Irak...

Hejsa derhjemme
Så er det tid til endnu et rejsebrev fra det krigshærgede Irak. Hvad har jeg så syslet med siden jeg sidst skrev på bloggen. Tjo, jeg fik mig jo da noget af en forskrækkelse allerede torsdag aften.
Lad mig nu komme med en SITREP her fra det, ifølge danske politikere rolige og sikre Irak. Vi bliver jo sommetider angrebet af oprørere med raketter, alt fra 107mm til 240mm. Lad os nu gå ud fra af Basra Airstation, som vi jo befinder os på er på størrelse med 200 fodboldbaner. Hvor stor er chancen så for at en raket rammer lige der hvor man er? Den må antages at være relativ lille, alligevel skete det jo for mig. Jeg sidder alene på LAN kontoret torsdag aften og hører radio, og mekker lidt på en bærbar PC. Alarmen lyder og jeg rejser mig og tager hjelm og fragvest på. Af en eller anden årsag vælger jeg at lægge mig på gulvet i den anden ende af lokalet, jeg plejer ellers bare at sætte mig ind und bordet. Det næste jeg hører er at der lyder et ordentligt knald over fra væggen af, forskrækket som jeg bliver, vender jeg mig og ser noget plastik der ligger på gulvet. Jeg fortrækker lynhurtigt fra kontoret og løber ud, hvorefter en Major råber og spørger hvad jeg laver, Jeg råber tilbage at jeg er på vej i beskyttelsesrummet. Han råber igen og siger jeg skal ligge mig ned, for der var nedslag i nærheden, så bliver jeg klar over at det må have været inde hos mig at raketten havde slået ned, jeg løber derefter ind til ham og smider mig på gulvet. Han siger igen at den er landet tæt på, og jeg fortæller ham at det er inde hos mig. Ganske rigtigt, raketten har ramt loftet på kontoret ved siden af mit
(briefingrummet), og er derefter gået igennem væggen og ned i gulvet kun 2 meter fra hvor jeg lå. Ammunitionsrydderne (EOD) mener at raketten befinder sig på den anden side af 4 meter, og mener i øvrigt at grunden til at skidtet ikke eksploderede, er at raketten skal opnå en vis rotation og fart, og det mener de ikke har været tilfældet. Lidt rystet går jeg i seng og sover faktisk ganske ok til næste morgen. Jeg har naturligvis snakket hændelsen igennem med både kolleger og feltpræsten, jeg er blevet tilbudt til rekreation i Kuwait et par dage, men har takket nej. Hvad skal jeg lave alene i to dage i Kuwait, så kan man da rigtigt gå rundt og spekulere. Jeg tror det er bedre at blive her og få snakket tingene igennem. Det er der faktisk gået meget tid med.

Igår havde vi et uvejr, det regnede og blæste. Når det blæser hernede, så er der sand i luften, så tænk på hvrodan det er når det samtidig regner... Ja, muddervand der kommer fra himlen. Dem der har været her før, siger at det er det sidste inden sommeren for alvor begynder. Vi havde også store lyn henover himlen og tordenskrald i det fjerne. Det larmer helt vildt meget i teltene når det blæser, der er sågar et telt der er blæst væk. Der ligger et billede i fotoalbummet af det. Idag er vejret kun forandret ved at det ikke regner eller tordner.

Jeg har lige fået udleveret min billet til om 14 dage, det er dejligt, nu begynder der at ske noget. Jeg har desværre bare lige 4 timers ventetid i Kastrup før jeg skal videre til Karup. Det er lidt trælst, især når jeg efterfølgende har fundet ud af at jeg bare kunne have fløjet direkte fra Frankfurt til Billund, i stedet for til Kastrup. Det er desværre for dyrt at lave om på nu...

Alt for denne gang, men det har også været lige spændende nok...

mange hilsner
Kenneth